Polenta
Polenta er en groftmalet majsmel (en tyk majsgrød), der typisk bruges i den norditalienske madlavning. Den er en god erstatning for ris, pasta eller kartofler. Polenta serveres oftest som blød polenta eller som stegt polenta hvor man lader den stivne, skærer den i skiver og steger den i olie på en pande. Polenta er meget bastant, og passer derfor godt til kraftigt smagende ingredienser, vildt kød eller krydret sauce.
Server polentaen i denne ret med det samme imens den er varm og blød. Anret med svampeblandingen på toppen og med kød til. Foretrækkes stegt polenta, lader man den blot stivne og steger den i skiver.
4 personer
Ingredienser
200 g polentamel
7 dl vand
50 g revet parmesanost
Salt og peber
4-5 spsk olivenolie
Olie til stegning
200 g svampe (fx champignon, kantareller)
1 fed hvidløg
3 tomater
1 tsk rosmarin
1 tsk rødvinseddike
- Kom polenta i EasyRice sammen med 7 dl vand. Sæt låg på og tilbered i mikrobølgeovnen i ca. 4 min. ved 800 W.
- Rør revet parmesan, salt, peber og olie i polentaen. Er den for tyk tilsættes lidt vand.
- Skær svampe i skiver og steg dem i lidt olie på en pande. Tilsæt et fed presset hvidløg.
- Hak tomater groft og steg dem med.
- Tilsæt rosmarin, rødvinseddike og smag til med salt.
- Kom svampeblandingen ovenpå den tilberedte polenta.
